Connect with us

Politik

Læs hele statsministerens nytårstale 2019

Published

on


Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt 1. januar 2019 nytårstale fra Statsministeriet. Du kan læse hele talen her.

Godaften.

I dag har vi taget fat på et nyt år, som umiddelbart tegner lyst.

Det går godt i Danmark. Så det kunne være fristende for mig at fortælle om de seneste års fremgang – der skal jo være folketingsvalg i år…

Beskæftigelsen er højere end nogensinde. Måned for måned kommer flere i job. Færre er på kontanthjælp og dagpenge. Antallet på offentlig forsørgelse er det laveste i mere end tredive år. Mange unge tager en uddannelse. Flere syge overlever kræft.

Og en dag som i dag med god blæst dækker vindmøller hele vores elforbrug.

Aldrig har så mange haft så rige muligheder.

Ude i verden sker der også fremskridt: Færre sulter. Færre børn dør som små. Flere kommer i skole.

Så jeg kunne let holde en hip-hip-hurra tale om, hvor fantastisk det går. Det er jeg sådan set godt i gang med.

Men lad mig stoppe her. For der er noget andet, som er vigtigt at få sagt. Bekymringer, jeg har. Og som jeg tror, mange af jer deler.

Jeg vil ikke kun pudse medaljens forside. Jeg vil også se bagsiden. For sådan er verden. Ikke kun blank og glat. Men også foruroligende og mærket af historien.

* * *

Min bedstefars livssyn var præget af Første Verdenskrig. Af de dybe sår, som krigen gav Europa.

Min mor var barn under Anden Verdenskrig. Hun var bornholmer – otte år gammel, da Nexø blev bombet, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. Bragene fra de faldende bomber, ruinerne, angsten. Det fulgte hende gennem hele livet.

Jeg selv er vokset op med den kolde krig. Jeg har besøgt dissidenter bag jerntæppet. Været vidne til Tysklands genforening.

I år – i 2019 – er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Og håbet om frihed blev tændt i hele Europa. Det er det historiske bagtæppe.

Men i disse år er det, som om tæppet bliver trevlet op. Den fredelige verden, vi drømte om, er i opbrud. Øjebliksbilledet er flimrende og porøst.

Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen. Ønsket om fred. Håbet om demokrati. Menneskerettighederne. Viljen til samarbejde. Internationale fællesskaber, der forpligter og beskytter. Bygget på ordentlighed. Skabt med verdenskrigene i frisk erindring.

Kan vi regne med, at den ordentlighed og den forpligtelse holder, når færre husker historien – som andet end netop historie? Det er jeg – desværre – ikke helt sikker på.

* * *

Det bekymrer mig, når Rusland vil knægte friheden i lande, som fik deres frihed netop med murens fald.

Det bekymrer mig, når USA er sig selv nok. Træder tilbage fra sine internationale forpligtelser og forlader klimaaftalen fra Paris. Det bekymrer mig, når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle.

Og det bekymrer mig, når Storbritannien forlader det EU, som har sikret fred og økonomisk fremgang i mere end 50 år.

Det kan virke fristende at lukke af for en besværlig omverden. Vende ryggen til. Have nok i sig selv. Men er det nu så let? Verden forsvinder jo ikke. Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde.

Vores velstand kommer fra handel med andre lande. Vores udvikling næres af udsyn. Vi bliver ikke mindre af at samarbejde med andre, vi bliver større.

Danmark er et lille land. Men vi er sammen om at udleve en stor idé: Et åbent, rigt samfund, hvor velstand og bæredygtighed går hånd i hånd. Hvor få har for meget og færre for lidt.

Det skal vi ikke gå og putte med.

Vi har meget at tilbyde verden. Og vi er – som et lille land i en stor verden – dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN.

De problemer, der angår hele verden. Dem må og skal vi løse sammen. Migration. Kriminalitet. Miljø. Sikkerhed. Terror.

* * *

Kort før jul blev to unge kvinder brutalt myrdet under en ferie i Marokko. Danske Louisa Vesterager Jespersen blev kun 24 år. Norske Maren Ueland blev 28 år. Vores bange anelser er blevet bekræftet. De to uskyldige, forsvarsløse kvinder er ofre for feje, islamistiske terrorister.

Mine tanker og min medfølelse er hos de unge kvinders familier. Hvad de må gennemgå, har jeg slet ikke ord for. Vi reagerer alle med forfærdelse. Afsky. Og sorg. Men vi må også reagere ved at stå sammen om det, vi tror på. Menneskers frihed og ligeværd. Vi skal kæmpe for vores værdier. På tværs af politisk ståsted. Og på tværs af landegrænser.

Det er ikke alene gjort med hård retspolitik, politi og grænsekontrol. Det kræver også tættere europæisk samarbejde, udviklingsbistand, diplomati og øgede investeringer i vores fælles forsvar.

Vi skal stå sammen om vores frie samfund.

Vi skal også stå sammen om at løse klimaforandringerne. Det er en af vores største udfordringer overhovedet – som samfund, som generation, som verden.

Meldingerne er dystre. Tørke. Storme. Isen smelter. For hver rapport fra eksperterne, bliver billedet malet sortere. Det er snart sidste udkald.

Det budskab kan man tage ned på to måder. Man kan vælge magtesløsheden. Eller man kan vælge modet og håbet.

I 1980’erne var hullet i ozonlaget den absolut største trussel mod livet på jorden. Men i sidste øjeblik stod verden sammen. Og forbød de farlige gasser i spraydåser og køleskabe. Det er nu – det er nu – vi skal udvise samme handlekraft mod klimaforandringer.

* * *

En verden i opbrud – hvor efterlader det Danmark?

Jeg er barn af velfærdssamfundet. Blev student som den første i familien. Ligesom mange andre af min generation.

Jeg er vokset op i et Danmark med en stærk samhørighed. Et land uden store skel mellem rig og fattig. Et fællesskab, hvor afstanden aldrig blev større end, at kassedamen fra supermarkedet og direktøren for det hele kunne mødes i svømmehallen eller til forældremødet.

Danmark bliver tit fremhævet som et modsvar til den splittelse, man ser andre steder.

I USA stiger forskellen mellem de rige og de fattige. I Storbritannien skaber Brexit kaos. I Frankrig går de gule veste på boulevarderne i protest mod ringere levevilkår.

Set på den baggrund er Danmark et harmonisk land.

Men selvros kan man ikke bruge til meget. Den varmer måske i øjeblikket. Men den spærrer for selvindsigt.

Vi må være ærlige. De tendenser, der er ude i verden – hvor det store fællesskab slår revner. De er også herhjemme hos os. Hvis for mange føler sig udenfor. Eller holder sig uden for. Så bliver der slået skår i harmonien.

Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og Ibrahim kom ind i klassen efter sommerferien. Som den første og eneste med udenlandsk baggrund.

Da jeg gik i gymnasiet, var der i hele Danmark omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. I dag er der tæt på en halv million. På én generation er vores land forandret. Er det et problem?

Det er det jo i den forstand, at vi har udfordringer, som vi ikke ville have, hvis vi stadig var en ensartet befolkning. Rundet af samme muld. Flasket op med de samme værdier.

Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.

* * *

Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.

Med det positive udgangspunkt, at rigtig mange med udenlandsk baggrund arbejder. Betaler deres skat. Opdrager deres børn til demokratiske borgere. Til at tage en uddannelse.

Det er forsiden af medaljen.

Bagsiden er de unge, som ikke må gifte sig med den, de elsker. Kvinder, der regnes for mindre værd end mænd. For mange, der klumper sig sammen i parallelsamfund.

Når vi ønsker, at Danmark fortsat er et harmonisk land. Så skal vi ikke lukke flere ind, end vi kan rumme. Og vi skal stille krav til alle, der er her.

Når Danmark er et tilvalg – noget man vælger til – kan vi godt forlange, at man virkelig vælger det til. Sætter verdslige love over religiøse. For sådan gør vi her til lands.

Når vi vil bevare Danmark som et frit land. Så må vi sige klart fra over for dem, der begrænser andres frihed. Sådan hænger det sammen for mig.

Vi må tage fat om problemernes rod. Derfor fører regeringen en stram udlændingepolitik. Særregler for ghettoområder. Færre, der kommer hertil og søger asyl. Det laveste antal siden 2008. Flere, der skal være her midlertidigt.

Jeg ved godt, at nogen synes, det er for stramt. Men jeg tror også, at mange er enige med mig. Og bekymrer sig om vores samhørighed som land. Og jeg ved, at den bekymring også findes hos mange danskere med indvandrerbaggrund. Hos dem, der har taget Danmark til sig.

De oplever, at deres børn bliver puttet i samme kasse som kriminelle bandemedlemmer eller fanatiske religiøse. Alene på grund af hudfarve, navn og religion.

Jeg vil sige til jer – til det store flertal af velintegrerede borgere med udenlandsk baggrund: Sådan må det ikke være. I viser jo netop, at der er en vej frem.

Et ægte fællesskab har plads til forskellighed. Men et rigtigt fællesskab har også grænser. Mangfoldighed betyder ikke, at vi skal glemme, hvem vi er. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed.

Vi er nødt til at finde sammen i den svære balance at holde Danmark åbent mod verden, men lukket for dem, der ikke vil vores værdier.

* * *

Jeg indledte min tale med en bekymring for uroen ude i verden. Jeg vil runde af med en bekymring for det helt, helt nære.

Får vi god hjælp, hvis vi bliver syge? Er der tryg omsorg, når vi bliver gamle?

Det danske sundhedsvæsen er nået langt på mange områder. Først og fremmest i behandlingen af de alvorlige og komplicerede sygdomme.

Flere end nogensinde overlever hjertesygdom. Langt flere overlever kræft. Takket være hurtigere og bedre behandling. Ny medicin. Dygtige læger. Og samling af specialerne på færre afdelinger, så alle møder de førende eksperter inden for netop den sygdom, de lider af.

Her er vi nået ganske langt. Men på andre områder er sundhedssystemet ikke godt nok.

Det gælder de tilbud og den hjælp, der møder de hundredetusindvis af danskere, som lever med de store folkesygdomme: Lungesygdommen KOL, diabetes, stress og angst…

Alt for mange må unødigt tage til behandling eller kontrol på sygehuse, som ligger langt fra hjemmet. I stedet for tæt på, hvor de bor – hos egen læge eller på et sundhedscenter henne om hjørnet.

Det er besværligt for den enkelte. Og det presser sygehusene, der er pressede nok i forvejen.

Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd.

Jeg tror, de fleste af os kender det. Fra os selv. Fra vores pårørende. Det gør jeg i hvert fald. Det skal vi gøre meget, meget bedre. Det vil I høre mere om i det nye år.

Kernen i, om det kan lykkes, er selvfølgelig Danmarks dygtige, hårdtarbejdende sundhedspersonale.

Jeg vil sige til de ansatte i sundhedsvæsenet: Jeg har kæmpe respekt for jeres arbejde. Det har danskerne også. Vi møder jer i livets store øjeblikke. Når vores børn bliver født. Når vores forældre dør. Og mange gange derimellem. Hvor vi har følelserne uden på tøjet. Og I står klar med det faglige overblik og den trøstende hånd.

Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygeplejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før.

Også her er de lette løsninger – ja for lette.

I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye sundhedsfællesskaber helt tæt på. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet.

* * *

I nat blev nytåret skudt ind over hele verden. Først slog klokken tolv i det lille ørige Samoa langt ude i Stillehavet. Så bredte fyrværkeriet, festen og fornøjelsen sig gennem Asien. Til Europa. Afrika. Og mod vest til Amerika.

Efter midnat dansk tid stod jeg ude på vores lille altan. Raketter skød til vejrs. Det buldrede og bragede.

Sådan en nytårsnat kan man godt føle sig tæt forbundet med resten af verden. Vi ser op mod den samme himmel. Vi bor på en fælles klode. Med det ansvar, det giver for at se ud over egen næsetip.

Sådan tror jeg egentlig, de fleste danskere har det. Ikke kun nytårsaften. Men alle årets dage.

Og på hele kloden kan jeg ikke forestille mig noget sted, jeg hellere vil bo end her i Danmark. For vi har alle gjort vores til, at Danmark er et dejligt land.

Og så kom jeg vist alligevel tilbage til min hip-hip-hurratale.

For så længe vi taler åbent om vores bekymringer. Og sobert om problemerne. Ikke for at brokke os. Men for at løse dem. Vel vidende, at de nemme løsninger ikke holder. Men de fælles løsninger findes. Så bliver nutiden bedre end fortiden. Og fremtiden – den bliver endnu bedre.

Godt nytår! 

Kilde: Statsministeriet



Source link

قالب وردپرس

Politik

Sanders stiller op som præsident

Published

on

By



16x9
Bernie Sanders taler ved at møde tidligere på året. Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix

Vil forsøge at blive Demokraternes foretrukne udfordrer.

Bernie Sanders stiller op til præsidentvalget i USA, det skriver Reuters.  

I et interview med en lokal radiostation, bekræfter Sanders selv, at han stiller op for Demokraterne.

Den 77-årige politiker er i dag fungerende senator i Vermont.

Det var da også hensynet til de lokale vælgere, som fik Bernie Sanders til at breake nyheden på hjemegnen først i en samtale med Vermont Public Radio.

– Jeg ville have, at folk her i Vermont skulle høre det først. Jeg lover, at jeg vil tage Vermonts værdier med mig på rejsen rundt i landet: En tro på retfærdighed, lokalsamfund, græsrodspolitik og borgermøder.

Bernie Sanders forsøger dermed at genoptage sit politiske projekt, der grundstødte i 2016, hvor veteranen måtte strække gevær til Hillary Clinton som Demokraternes foretrukne i præsidentvalgkampen.

Opdateres



Source link

قالب وردپرس

Continue Reading

Politik

Ex-Anwalt: Habe niemals bereut, Asia Bibi verteidigt zu haben

Published

on

By


Ex-Anwalt von Asia Bibi würde Christen immer verteidigen


“Man beschuldigt mich, dass ich ein schlechter Muslim sei, weil ich eine christliche Frau verteidigt habe, die der Blasphemie beschuldigt war”, so Bibis ehemaliger Anwalt ul-Malook.
Foto: Boris Roessler (dpa)

Trotz anhaltender Bedrohungen gegenüber seiner Person würde Saif-ul-Malook, der
ehemalige Verteidiger der in Pakistan der Blasphemie beschuldigten und kürzlich freigesprochenen
Katholikin Asia Bibi
, immer wieder Christen verteidigen, die der Blasphemie beschuldigt
werden. Das betonte der muslimische Anwalt bei einem Treffen mit einer Delegation der päpstlichen Stiftung „Kirche in Not“ in der pakistanischen Stadt Lahore.

Unterstützung, unabhängig vom Glauben einer Person

„Wenn jemand meine Hilfe braucht, gebe ich meine juristische Unterstützung, egal welchem Glauben die Person angehört“, so Ul-Malook. Der Fall der Katholikin Asia Bibi hatte weltweit für Aufsehen gesorgt. Der Oberste Gerichtshof Pakistans hatte die Aufhebung des Todesurteils gegen die verfolgte Christin Ende Januar bestätigt. Eine Petition zur Überprüfung des Freispruchs lehnten die Richter ab. Pakistanischen Medienberichten zufolge hatte der Antragsteller keine Fehler im Urteilsspruch des Gerichts nachweisen können.

Aufgrund des Vorwurfs der Blasphemie war Asia Bibi neun Jahre lang in Pakistan inhaftiert gewesen. Anfang November vergangenen Jahres sprach der Oberste Gerichtshof Pakistans die Mutter von fünf Kindern zunächst frei. Daraufhin war es in zahlreichen Städten Pakistans zu heftigen Protesten radikaler Islamisten gekommen. Die pakistanische Regierung beugte sich dem Druck und einigte sich mit der islamistischen Partei Tehreek-e-Labbaik Pakistan (TLP) darauf, einen Berufungsprozess gegen Bibi zuzulassen. Kurz darauf wurde Bibi dann aber doch aus der Haft entlassen. Ihrem Anwalt zufolge hatte sie sich seitdem an einem geheimen Ort in Pakistan aufgehalten.

Ex-Anwalt sieht sich in Pakistan Todesdrohungen ausgesetzt

Der Anwalt Saif-ul-Malook hatte Pakistan nach der Aufhebung des Todesurteils gegen Asia
Bibi am 31. Oktober vergangenen Jahres verlassen. Er kehrte aber kürzlich zurück, um bei der
Berufungsanhörung gegen das Urteil anwesend zu sein. Nach seiner Rückkehr sehe er sich Bedrohungen ausgesetzt, sagte Ul-Malook. „Ich bin ein wandelnder Toter. Man beschuldigt mich, dass ich ein schlechter Muslim sei, weil ich eine christliche Frau verteidigt habe, die der Blasphemie beschuldigt war. Meine Freunde und Kollegen haben Angst, mit mir im Auto zu fahren, weil sie fürchten, dass sie zusammen mit mir getötet werden“, erklärte er gegenüber „Kirche in Not“.

Ul-Malooks größter Wunsch sei es nun, Papst Franziskus zu begegnen. Dieser hatte sich in der Vergangenheit für die Freilassung von Asia Bibi eingesetzt. Trotz der aktuellen Drohungen steht für Saif-ul-Malook fest: „Mein Leben ist zwar zerstört, aber ich habe niemals bereut, Asia Bibi verteidigt zu haben.“

DT/mlu/KiN

Die Hintergründe zu diesem Thema finden Sie in der Wochenausgabe der Tagespost. Kostenlos erhalten Sie die Zeitung hier.



Source link

قالب وردپرس

Continue Reading

Politik

Klaus Riskær Pedersen om sin kriminelle fortid: – Det er 20 år siden, jeg snublede i fodfejl

Published

on

By


Finansmandens parti har skaffet underskrifter nok til at stille op til Folketingsvalget og er klar til at føre valgkamp i hele landet.

Mandag nåede finansmanden Klaus Riskær Pedersen på rekordtid i mål med indsamlingen af underskrifter, der skal gøre ham opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Tirsdag præsenterede han så sit kandidatur og de øvrige kandidater, der senest til juni skal kæmpe for vælgernes gunst. Derudover fik han også annonceret sloganet: Hold hovedet koldt og hjertet varmt. 

– Vi skal have folk ind, der ikke er levebrødspolitikere og ser politik som deres erhverv. Lad os undgå, at politik bliver brugt på som karrierekanon, siger Riskær.

Flere kandidater

Klaus Riskærs Pedersens parti er navngivet efter partiformanden selv, men det betyder ikke, at han er alene om projektet.

Riskær havde på forhånd proklameret, at han agter at stille op i hele landet. Derfor har han allieret sig med flere personer, der vil blive stillet op i forskellige valgkredse.

På partiets hjemmeside var det dog kun tre nye navne, der blev løftet sløret for under tirsdagens pressemøde.

  • Peter Hjorth, tidligere økonomichef, konsulent og entreprenør. Han har fået kompetenceområde indenfor banker og realkredit og vil stille op Københavns Omegns Storkreds. 
  • Christina Asklund, tidligere blomsterdekoratør og bryllupskoordinator samt Business Leader på Oslo-færgen. Hun har fået kompentenceområde indenfor klima og verdensmål og vil stille op i Nordsjællands Storkreds.
  • Rolf David Gøtze, tidligere soldat, eksportchef og salgschef. Han har fået kompetenceområde indenfor forsvar og Nato og vil stille op i Fyns Storkreds.

Dermed har Klaus Riskær Pedersen endnu ikke nogen kandidat i de jyske storkredse.

Spørgsmål til fortiden 

Efter Riskærs præsentation af partiet, fik de fremmødte journalister ordet. Her blev der gentagne gange spurgt ind til hans kriminelle fortid. 

For Klaus Riskær Pedersen har af flere omgange været fængslet for bedrageri. Men det er ifølge partiformanden selv ikke noget, som hverken journalister og vælgere “skal kløjes i”. 

– Det er 20 år siden, at jeg snublede i fodfejl. 

– Det kan aldrig nogensinde have betydning for min berettigelse til at sidde i Folketinget. Det er vælgerne, der bestemmer det, siger Klaus Riskær. Pedersen, som også benyttede tirsdagens pressemøde til endnu engang at slå fast, at han agter at pege på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, hvis han får chancen. 

Lynhurtig indsamling

Det kræver mindst 20.109 underskrifter eller vælgererklæringer, som det retligt hedder, for et parti at få lov at stille op til folketingsvalget. Riskær begyndte sin jagt i i november sidste år og skulle således kun bruge treogenhalv måned til at få dem i hus.

– Jeg ser ikke tilslutningen som kendisfaktor og celebrity-status. Hold nu op. Jeg ved, at det spørgsmål kommer, men drop det, lyder det fra Riskær under tirsdagens pressemøde. 

Mandag indleverede han det nødvendige antal til Økonomi- og Indenrigsministeriet, og her skal man nu tjekke dem igennem, før man endelig kan godkende Riskærs opstilling.

Forventningen er, at det vil tage et par uger, men da alle underskrifter er afgivet elektronisk og med NemID, forventes det at være en formsag.


square to 16x9

Kritik for digital finte

Klaus Riskær Pedersen er dog undervejs blevet kritiseret for at omgå reglerne for indsamling, fordi han til at begynde med så stort på den såkaldte ”eftertænksomhedsperiode” på en uge, som borgerne ifølge loven skal have, fra de første gang siger ja til at give deres underskrift, til de endelig bekræfter.

I stedet blev borgerne ledt direkte hen til en NemID-side, hvor de kunne bekræfte deres underskrift med det samme.

Riskær rettede ind efter påtale fra Indenrigsministeriet, men blev ikke straffet, da ministeriet ikke har hjemmel til at sanktionere.

Når han efter forventningen officielt bliver erklæret opstillingsberettiget, bliver Klaus Riskær Pedersen det 12. parti på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Det er det højeste antal partier siden 1990. 



Source link

قالب وردپرس

Continue Reading
Nyheter3 weeks ago

Sweden to double wind energy production in next four years

Nyheter3 weeks ago

Explosive Rise in Teens Seeking Sex Change Rocks Sweden

Nyheter3 weeks ago

Sweden: Gap opens between men, women on sustainable fund choices

Nyheter3 weeks ago

Sweden is planning to create overnight train services to mainland Europe

Nyheter3 weeks ago

Sweden mulls future of Telia stake

Nature3 weeks ago

Mothers in Sweden increasingly satisfied with maternity care: report

Nyheter3 weeks ago

‘Sweden needs to do more to convict rapists’: Amnesty report

Nyheter3 weeks ago

Sweden female gambling addicts outnumber men for first time

Nyheter3 weeks ago

Cocaine use in Sweden at ‘record levels’: investigation

Sexy2 months ago

LGBTQ+ People Share Their Most Awkward & Embarrassing Healthcare Experiences

Sexy2 months ago

How the Feminist Conversation Around Sexual Harassment Has Evolved

Sexy2 months ago

She Decides Day: Speaking out for sexual rights

Sexy2 months ago

The Gay Debate: Decriminalising Homosexuality in Kenya

Engelsk2 months ago

Women and human rights: Front and centre at the Oscar ceremony this year

Engelsk2 months ago

What Trump’s attack on Spike Lee can teach us about racial attitudes — in 3 charts

Engelsk2 months ago

Labour is no longer a force for good in promoting anti-racism

Engelsk2 months ago

Alberta anti-racism advisory council takes on issue that ‘affects all Albertans’

Engelsk2 months ago

OPINION: White students need to engage beyond Black History Month

Nyheter2 months ago

Local footballer jets off to Sweden

Nyheter2 months ago

Sweden’s grid operator plans $1.4 bn investments in 2020-2022

Nature5 months ago

See trailer 2 here, and prepare to be shocked – NaturalNews.com

Sexy6 months ago

Dominican Republic: 5 Reasons to take an erotic marriage vacation

Nature5 months ago

11 of the most effective natural painkillers – NaturalNews.com

Nyheter6 months ago

Starka protester under rättegång om tvångsgifte

Nyheter5 months ago

Man knivskuren i Annelund | Alingsås Tidning

Nöje4 months ago

Lars Bygdén åker på turné

Nöje5 months ago

Malin Åkerman har gift sig med Donnelly

Nöje7 months ago

Post Malone gör långfilmsdebut – HD

Politik4 months ago

Læs hele statsministerens nytårstale 2019

Weird5 months ago

Watch: Gator spotted in swamp in Kentucky

Nöje5 months ago

Ger ut bok om busspionjär

Nyheter4 months ago

Marcus Leifby: Är SVT:s NHL-sändningar en satsning eller ett straff?

Nature5 months ago

The Fitness Marshall takes Brighteon.com by storm, unleashing “Dance Workout” videos that are a must-see – NaturalNews.com

Nöje3 months ago

Stig Larsson har fått Akademiens stipendium

Krönikörer6 months ago

Migrantkaravan gör Trump rasande | Alingsås Tidning

Nature5 months ago

Coming indictment of Hillary Clinton will lead to U.S. riots; Ukraine to declare martial law; Venezuela infrastructure in collapse – NaturalNews.com

Nyheter7 months ago

Petade SHB-chefen Martin Nossman fick lönelyft på dryg miljon – efter kränkningarna

Politik4 months ago

Bausback: Islamkonferenz wichtiges Forum | Die Tagespost

Nyheter7 months ago

​Jair Bolsonaro går mot seger – börsen jublar

Nöje3 months ago

Kanye West nekades jättekupol – hoppade av

Chat

Trending