Connect with us

Politik

Læs hele statsministerens nytårstale 2019

Published

on


Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt 1. januar 2019 nytårstale fra Statsministeriet. Du kan læse hele talen her.

Godaften.

I dag har vi taget fat på et nyt år, som umiddelbart tegner lyst.

Det går godt i Danmark. Så det kunne være fristende for mig at fortælle om de seneste års fremgang – der skal jo være folketingsvalg i år…

Beskæftigelsen er højere end nogensinde. Måned for måned kommer flere i job. Færre er på kontanthjælp og dagpenge. Antallet på offentlig forsørgelse er det laveste i mere end tredive år. Mange unge tager en uddannelse. Flere syge overlever kræft.

Og en dag som i dag med god blæst dækker vindmøller hele vores elforbrug.

Aldrig har så mange haft så rige muligheder.

Ude i verden sker der også fremskridt: Færre sulter. Færre børn dør som små. Flere kommer i skole.

Så jeg kunne let holde en hip-hip-hurra tale om, hvor fantastisk det går. Det er jeg sådan set godt i gang med.

Men lad mig stoppe her. For der er noget andet, som er vigtigt at få sagt. Bekymringer, jeg har. Og som jeg tror, mange af jer deler.

Jeg vil ikke kun pudse medaljens forside. Jeg vil også se bagsiden. For sådan er verden. Ikke kun blank og glat. Men også foruroligende og mærket af historien.

* * *

Min bedstefars livssyn var præget af Første Verdenskrig. Af de dybe sår, som krigen gav Europa.

Min mor var barn under Anden Verdenskrig. Hun var bornholmer – otte år gammel, da Nexø blev bombet, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. Bragene fra de faldende bomber, ruinerne, angsten. Det fulgte hende gennem hele livet.

Jeg selv er vokset op med den kolde krig. Jeg har besøgt dissidenter bag jerntæppet. Været vidne til Tysklands genforening.

I år – i 2019 – er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Og håbet om frihed blev tændt i hele Europa. Det er det historiske bagtæppe.

Men i disse år er det, som om tæppet bliver trevlet op. Den fredelige verden, vi drømte om, er i opbrud. Øjebliksbilledet er flimrende og porøst.

Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen. Ønsket om fred. Håbet om demokrati. Menneskerettighederne. Viljen til samarbejde. Internationale fællesskaber, der forpligter og beskytter. Bygget på ordentlighed. Skabt med verdenskrigene i frisk erindring.

Kan vi regne med, at den ordentlighed og den forpligtelse holder, når færre husker historien – som andet end netop historie? Det er jeg – desværre – ikke helt sikker på.

* * *

Det bekymrer mig, når Rusland vil knægte friheden i lande, som fik deres frihed netop med murens fald.

Det bekymrer mig, når USA er sig selv nok. Træder tilbage fra sine internationale forpligtelser og forlader klimaaftalen fra Paris. Det bekymrer mig, når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle.

Og det bekymrer mig, når Storbritannien forlader det EU, som har sikret fred og økonomisk fremgang i mere end 50 år.

Det kan virke fristende at lukke af for en besværlig omverden. Vende ryggen til. Have nok i sig selv. Men er det nu så let? Verden forsvinder jo ikke. Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde.

Vores velstand kommer fra handel med andre lande. Vores udvikling næres af udsyn. Vi bliver ikke mindre af at samarbejde med andre, vi bliver større.

Danmark er et lille land. Men vi er sammen om at udleve en stor idé: Et åbent, rigt samfund, hvor velstand og bæredygtighed går hånd i hånd. Hvor få har for meget og færre for lidt.

Det skal vi ikke gå og putte med.

Vi har meget at tilbyde verden. Og vi er – som et lille land i en stor verden – dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN.

De problemer, der angår hele verden. Dem må og skal vi løse sammen. Migration. Kriminalitet. Miljø. Sikkerhed. Terror.

* * *

Kort før jul blev to unge kvinder brutalt myrdet under en ferie i Marokko. Danske Louisa Vesterager Jespersen blev kun 24 år. Norske Maren Ueland blev 28 år. Vores bange anelser er blevet bekræftet. De to uskyldige, forsvarsløse kvinder er ofre for feje, islamistiske terrorister.

Mine tanker og min medfølelse er hos de unge kvinders familier. Hvad de må gennemgå, har jeg slet ikke ord for. Vi reagerer alle med forfærdelse. Afsky. Og sorg. Men vi må også reagere ved at stå sammen om det, vi tror på. Menneskers frihed og ligeværd. Vi skal kæmpe for vores værdier. På tværs af politisk ståsted. Og på tværs af landegrænser.

Det er ikke alene gjort med hård retspolitik, politi og grænsekontrol. Det kræver også tættere europæisk samarbejde, udviklingsbistand, diplomati og øgede investeringer i vores fælles forsvar.

Vi skal stå sammen om vores frie samfund.

Vi skal også stå sammen om at løse klimaforandringerne. Det er en af vores største udfordringer overhovedet – som samfund, som generation, som verden.

Meldingerne er dystre. Tørke. Storme. Isen smelter. For hver rapport fra eksperterne, bliver billedet malet sortere. Det er snart sidste udkald.

Det budskab kan man tage ned på to måder. Man kan vælge magtesløsheden. Eller man kan vælge modet og håbet.

I 1980’erne var hullet i ozonlaget den absolut største trussel mod livet på jorden. Men i sidste øjeblik stod verden sammen. Og forbød de farlige gasser i spraydåser og køleskabe. Det er nu – det er nu – vi skal udvise samme handlekraft mod klimaforandringer.

* * *

En verden i opbrud – hvor efterlader det Danmark?

Jeg er barn af velfærdssamfundet. Blev student som den første i familien. Ligesom mange andre af min generation.

Jeg er vokset op i et Danmark med en stærk samhørighed. Et land uden store skel mellem rig og fattig. Et fællesskab, hvor afstanden aldrig blev større end, at kassedamen fra supermarkedet og direktøren for det hele kunne mødes i svømmehallen eller til forældremødet.

Danmark bliver tit fremhævet som et modsvar til den splittelse, man ser andre steder.

I USA stiger forskellen mellem de rige og de fattige. I Storbritannien skaber Brexit kaos. I Frankrig går de gule veste på boulevarderne i protest mod ringere levevilkår.

Set på den baggrund er Danmark et harmonisk land.

Men selvros kan man ikke bruge til meget. Den varmer måske i øjeblikket. Men den spærrer for selvindsigt.

Vi må være ærlige. De tendenser, der er ude i verden – hvor det store fællesskab slår revner. De er også herhjemme hos os. Hvis for mange føler sig udenfor. Eller holder sig uden for. Så bliver der slået skår i harmonien.

Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og Ibrahim kom ind i klassen efter sommerferien. Som den første og eneste med udenlandsk baggrund.

Da jeg gik i gymnasiet, var der i hele Danmark omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. I dag er der tæt på en halv million. På én generation er vores land forandret. Er det et problem?

Det er det jo i den forstand, at vi har udfordringer, som vi ikke ville have, hvis vi stadig var en ensartet befolkning. Rundet af samme muld. Flasket op med de samme værdier.

Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.

* * *

Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.

Med det positive udgangspunkt, at rigtig mange med udenlandsk baggrund arbejder. Betaler deres skat. Opdrager deres børn til demokratiske borgere. Til at tage en uddannelse.

Det er forsiden af medaljen.

Bagsiden er de unge, som ikke må gifte sig med den, de elsker. Kvinder, der regnes for mindre værd end mænd. For mange, der klumper sig sammen i parallelsamfund.

Når vi ønsker, at Danmark fortsat er et harmonisk land. Så skal vi ikke lukke flere ind, end vi kan rumme. Og vi skal stille krav til alle, der er her.

Når Danmark er et tilvalg – noget man vælger til – kan vi godt forlange, at man virkelig vælger det til. Sætter verdslige love over religiøse. For sådan gør vi her til lands.

Når vi vil bevare Danmark som et frit land. Så må vi sige klart fra over for dem, der begrænser andres frihed. Sådan hænger det sammen for mig.

Vi må tage fat om problemernes rod. Derfor fører regeringen en stram udlændingepolitik. Særregler for ghettoområder. Færre, der kommer hertil og søger asyl. Det laveste antal siden 2008. Flere, der skal være her midlertidigt.

Jeg ved godt, at nogen synes, det er for stramt. Men jeg tror også, at mange er enige med mig. Og bekymrer sig om vores samhørighed som land. Og jeg ved, at den bekymring også findes hos mange danskere med indvandrerbaggrund. Hos dem, der har taget Danmark til sig.

De oplever, at deres børn bliver puttet i samme kasse som kriminelle bandemedlemmer eller fanatiske religiøse. Alene på grund af hudfarve, navn og religion.

Jeg vil sige til jer – til det store flertal af velintegrerede borgere med udenlandsk baggrund: Sådan må det ikke være. I viser jo netop, at der er en vej frem.

Et ægte fællesskab har plads til forskellighed. Men et rigtigt fællesskab har også grænser. Mangfoldighed betyder ikke, at vi skal glemme, hvem vi er. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed.

Vi er nødt til at finde sammen i den svære balance at holde Danmark åbent mod verden, men lukket for dem, der ikke vil vores værdier.

* * *

Jeg indledte min tale med en bekymring for uroen ude i verden. Jeg vil runde af med en bekymring for det helt, helt nære.

Får vi god hjælp, hvis vi bliver syge? Er der tryg omsorg, når vi bliver gamle?

Det danske sundhedsvæsen er nået langt på mange områder. Først og fremmest i behandlingen af de alvorlige og komplicerede sygdomme.

Flere end nogensinde overlever hjertesygdom. Langt flere overlever kræft. Takket være hurtigere og bedre behandling. Ny medicin. Dygtige læger. Og samling af specialerne på færre afdelinger, så alle møder de førende eksperter inden for netop den sygdom, de lider af.

Her er vi nået ganske langt. Men på andre områder er sundhedssystemet ikke godt nok.

Det gælder de tilbud og den hjælp, der møder de hundredetusindvis af danskere, som lever med de store folkesygdomme: Lungesygdommen KOL, diabetes, stress og angst…

Alt for mange må unødigt tage til behandling eller kontrol på sygehuse, som ligger langt fra hjemmet. I stedet for tæt på, hvor de bor – hos egen læge eller på et sundhedscenter henne om hjørnet.

Det er besværligt for den enkelte. Og det presser sygehusene, der er pressede nok i forvejen.

Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd.

Jeg tror, de fleste af os kender det. Fra os selv. Fra vores pårørende. Det gør jeg i hvert fald. Det skal vi gøre meget, meget bedre. Det vil I høre mere om i det nye år.

Kernen i, om det kan lykkes, er selvfølgelig Danmarks dygtige, hårdtarbejdende sundhedspersonale.

Jeg vil sige til de ansatte i sundhedsvæsenet: Jeg har kæmpe respekt for jeres arbejde. Det har danskerne også. Vi møder jer i livets store øjeblikke. Når vores børn bliver født. Når vores forældre dør. Og mange gange derimellem. Hvor vi har følelserne uden på tøjet. Og I står klar med det faglige overblik og den trøstende hånd.

Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygeplejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før.

Også her er de lette løsninger – ja for lette.

I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye sundhedsfællesskaber helt tæt på. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet.

* * *

I nat blev nytåret skudt ind over hele verden. Først slog klokken tolv i det lille ørige Samoa langt ude i Stillehavet. Så bredte fyrværkeriet, festen og fornøjelsen sig gennem Asien. Til Europa. Afrika. Og mod vest til Amerika.

Efter midnat dansk tid stod jeg ude på vores lille altan. Raketter skød til vejrs. Det buldrede og bragede.

Sådan en nytårsnat kan man godt føle sig tæt forbundet med resten af verden. Vi ser op mod den samme himmel. Vi bor på en fælles klode. Med det ansvar, det giver for at se ud over egen næsetip.

Sådan tror jeg egentlig, de fleste danskere har det. Ikke kun nytårsaften. Men alle årets dage.

Og på hele kloden kan jeg ikke forestille mig noget sted, jeg hellere vil bo end her i Danmark. For vi har alle gjort vores til, at Danmark er et dejligt land.

Og så kom jeg vist alligevel tilbage til min hip-hip-hurratale.

For så længe vi taler åbent om vores bekymringer. Og sobert om problemerne. Ikke for at brokke os. Men for at løse dem. Vel vidende, at de nemme løsninger ikke holder. Men de fælles løsninger findes. Så bliver nutiden bedre end fortiden. Og fremtiden – den bliver endnu bedre.

Godt nytår! 

Kilde: Statsministeriet



Source link

قالب وردپرس

Politik

Skole skal lukke, men kommune vil bruge 15 millioner på pingviner

Published

on

By


Kommunen skal spare 460 millioner kroner over de næste tre år.

I Norddjurs Kommune har de prøvet lidt af hvert.

Først blev der indført ansættelsesstop i kommunen grundet dårlig økonomi, siden fulgte besparelser på blandt andet ældreområdet og til sommer skal Mølleskolen ved Grenå lukke, skriver Århus Stiftstidende.

Og selvom sidste års dårlige økonomi stadig præger billedet, har økonomiudvalget nu lagt op til, at der øremærkes 15 millioner til Kattegatcentret, hvilket blandt andet skal finansiere et nyt pingvinhus.

Netop dét faktum har fået en række borgere op på mærkerne.

– Vi er meget kede af, at skolen skal lukke.

– Derfor tænker jeg også, at det er meget dårlig planlægning. Det er et underligt tidspunkt, det kommer på, og det synes jeg godt, at man kunne have tænkt over og så have ventet nogle år, siger Nina Kaiser Andersen, der er selvstændig og selv har børn på Mølleskolen, til TV 2.

Derfor tænker jeg også, at det er meget dårlig planlægning.


Nina Kaiser Andersen, mor til børn på Mølleskolen.

Samme undren lyder på sociale medier og hos flere borgere, som TV 2 Østjylland har talt med.

Får yderligere 25 millioner fra fonde

Norddjurs Kommune oplyste i efteråret, at den skal spare 460 millioner kroner frem til 2022. Det har blandt andet betydet, at skatten er blevet sat op, en skole skal lukke, og over 50 ansatte i ældreplejen er blevet afskediget.

De 15 millioner skal blandt andet finansiere en ny skoletjeneste, en række renoveringer og så et helt nyt toetagers pingvincenter i Kattegatcentret.

Og her har man da også store forhåbninger til projektet:

– Vi vil øge erhvervsudviklingen og turismen i området gennem sådan en investering, og vi vil øge undervisningen og samarbejdet med universiteterne, siger direktør i Kattegatcentret Helle Hegelund

Hvis man fratager centret sine udviklingsmuligheder, så afvikler vi det.


Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.

Trods modstanden blandt borgerne er Socialdemokratiet, Venstre og SF i Norddjurs for projektet. Det er nemlig en betingelse, at kommunen lægger de 15 millioner for at få et støttetilsagn på 25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden og Realdania samt et sponsorbidrag på fem millioner kroner fra Grenaa Havn.

Og borgmesteren mener da heller ikke, at man kan sætte dyr og mennesker op mod hinanden:

– Det er et forkert valg at sætte op. Hvis man fratager centret sine udviklingsmuligheder, så afvikler vi det. Og det vil få betydning for den velfærd, som vi har her i kommunen. Vi har hårde tider nok i forvejen. Og det her er noget af det, vi lever af, siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.

Ifølge kommunen bidrager Kattegatcentrets turister i dag med 45 millioner kroner til erhvervslivet, og det beløb håber kommunen at forhøje med det nye pingvincenter.

Borgmester: Vil ikke få samme støtte, hvis man venter

Nina Kaiser Andersen kan godt se den pointe, men det handler først og fremmest om timing:

– Det kan da godt være fornuftigt, og det er da også fornuftigt at investere, men tidspunktet lige nu er helt forkert, siger hun.

Det synes jeg virkelig er dårlig timing,


Jens Meilvang (LA), medlem af økonomiudvalget i Norddjurs Kommune.

Den holdning deler medlem af økonomiudvalget i Norddjurs Kommune Jens Meilvang (LA):

– Her en måned efter, at vi har sat gang i alle de her besparelser, kan man alligevel finde 15-20 millioner kroner. Det synes jeg virkelig er dårlig timing, siger han til TV 2.

 Borgmester Jan Petersen (S) holder fast i, at investeringen skal falde nu, for ellers kan det være, at byggeriet og renoveringen aldrig bliver en realitet.

Det er nemlig ikke sikkert, at kommunen vil få samme finansiering fra fondene, siger han. Desuden fremhæver Socialdemokratiet overfor Århus Stifstidende, at man alligevel vil være nødt til at renovere Kattegatcentret inden for nær fremtid.

Valget faldet på tirsdag

Hvorvidt Norddjurs Kommune skal afsætte 15 millioner kroner til første fase af Kattegatscentret bliver truffet af kommunalbestyrelsen tirsdag i næste uge, skriver Århus Stifstidende. Vælger et flertal at fortsætte med planerne, skal pengene falde i 2021.

Ifølge avisen har foruden Liberal Alliance også Konservative givet udtryk for, at de stemmer imod. Enhedslisten har taget forbehold i sagen.

Socialdemokratiet, Venstre og SF er som nævnt for en investering.



Source link

قالب وردپرس

Continue Reading

Politik

Regeringens nye våben mod SU-gæld bliver slet ikke brugt

Published

on

By



16x9
Udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld til den danske stat er steget voldsomt de senere år. Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Regeringens forsøg på at lave aftaler med andre lande og private inkassofirmaer er mislykkedes. Oppositionen raser og kalder minister i samråd.

Da regeringen for et år siden præsenterede en plan for styrket inddrivelse af SU-gæld, var budskabet klart. Danmark skal ikke være en gavebod for udenlandske studerende.

Her et år senere viser det sig imidlertid, at flere af regeringens nye initiativer til en styrket gældsinddrivelse slet ikke er taget i brug endnu.

Det viser en række svar, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt til Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann.

– Regeringen tager slet ikke inddrivelsesopgaven seriøst nok, og det er meget kritisabelt. Det er stødende for folks retsfølelse, og jeg er dybt provokeret af, at mange udlændinge ikke betaler deres gæld. De er jo ikke sociale stakler, siger Mette Reissmann til TV 2.

Voldsom stigning

Det er en voldsom stigning i de udenlandske studerendes SU-gæld, der sidste år fik regeringen til lancere en række nye initiativer.

Det er helt håbløst


Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

Siden 2012 er den misligholdte SU-gæld fra udenlandske statsborgere fra EU/EØS-lande steget med hele 154 procent, så den i 2017 lå på 221 millioner kroner. Cirka halvdelen af de cirka 4000 skyldnere er flyttet hjem igen.

Kold skulder fra andre lande

På den baggrund annoncerede regeringen i februar sidste år, at den ville prøve at indgå aftaler med andre europæiske lande om gensidig gældsinddrivelse, men det er endnu ikke lykkedes.

Tyskland har sagt nej, Polen gør formentlig det samme, og Storbritannien er i venteposition på grund af Brexit, lyder det i et af svarene fra skatteminister Karsten Lauritzen.

Det var også planen at få private inkassofirmaer til at inddrive SU-gæld for den danske stat i udlandet, men trods to forsøg har regeringen endnu ikke fundet ét.

1. juli 2018 trådte en lov om, at udenlandske SU-skyldnere skal oplyse deres adresse, når de flytter fra Danmark, også i kraft, men trods den nye lov er ikke en eneste adresse registreret endnu.

I stramningerne af reglerne lå også, at der skal køres prøvesager ved danske domstole om muligheden for tvangsinddrivelse via allerede eksisterende EU-regler, men ingen prøvesager er blevet ført endnu.

S: En dråbe i havet

I yderligere et svar til Socialdemokratiets Mette Reissmann oplyser skatteminister Karsten Lauritzen også, at en særlig enhed under Gældsstyrelsen, der blev oprettet i juli 2018 for at tage sig af SU-gæld, har inddrevet cirka 10 millioner kroner.

Det mener Mette Reissmann er alt for lidt.

– Det er jo en dråbe i havet. Man bliver nødt til at lægge sig langt, langt kraftigere i selen for at få de her ting drevet ind. Og det kan man godt gøre, det er alene et spørgsmål om prioritering.

DF kræver kassen smækket i

Hos Dansk Folkeparti er uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl langtfra imponeret.

– Det er helt håbløst, siger han til TV 2.

Regeringens støtteparti kræver, at den danske stat smækker kassen i og stopper for SU-lån til udenlandske studerende, så længe inddrivelsen ikke er bedre.

Det er op ad bakke


Louise Schack Elholm, Venstre

Det kan Danmark dog ikke, lyder det fra Henning Fuglsang Sørensen fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

– Hvis vi stopper udbetalingen til udenlandske studerende, vil det bryde EU-reglerne, som siger, vi skal behandle alle lige, siger han til TV 2.

Men så må Danmark tage den i EU-retten, mener Dansk Folkeparti.

– Hvis EU ikke kan hjælpe os med at få pengene ind, så er det absurd, at de kan kræve, vi skal låne penge til nogen, som bare kan gå deres vej uden at betale tilbage. Det holder ingen steder, så må vi stoppe med lånene og tage den sag, der nu må komme, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Et generøst SU-system

Det danske SU-system er generøst sammenlignet med mange andre europæiske lande, og det er formentlig årsagen til, at mange udenlandske studerende låner penge her.

For Danmark er det dog svært at få pengene igen. Så længe skyldneren er i Danmark, kan staten forsøge at få pengene ind ved eksempelvis at beslaglægge hus eller bil. Men hvis først skyldneren er flyttet hjem, kan den danske stat ikke tvinge pengene hjem på grund af manglende sanktionsmuligheder.

Jeg synes også, det er kritisabelt


Mette Reissmann (S) om sit partis egen indsats

Det er derfor, regeringen vil lave aftaler med andre lande. De har dog ikke så stor interesse i det, fordi problemet ikke er så stort for dem, siger Henning Fuglsang Sørensen.

rn”,”last_save”:1550165379373,”user”:”mori”};
var mapFile = ‘//tools.tv2.dk/widget/asset/datamap/maps/europa.json’;
new T2toolboxDatamap(‘t2toolbox-datamap-98642’, data, mapFile);
});

Han henviser til, at et land som Belgien næppe gider ulejlige sig med lovgivning for 15 personer. Og selvom den største skyldner, Tyskland, har 786 personer med misligholdt SU-gæld i Danmark, er tallet så lavt, at regeringen i Berlin ikke er interesseret i en aftale, vurderer han.

– Det kan godt være, det er træls for Danmark, at vi har det her problem med SU-gæld, men det er ikke et problem for de andre lande. De får overhovedet ikke noget ud af det her, siger Henning Fuglsang Sørensen.

V: Det er op ad bakke

Skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2, men regeringspartiets skatteordfører, Louise Schack Elholm, erkender, at det kunne gå bedre med inddrivelsen.

– Jeg så gerne, at vi fik indkrævet al SU-gæld, men vi har et bjerg, vi skal igennem, og det vil tage tid, siger Louise Schack Elholm til TV 2.

Hun nævner, at regeringen forhandler med andre nordiske lande om bilaterale aftaler om gensidig SU-inddrivelse. De er dog ikke på plads endnu.

– Vi kan jo ikke tvinge folk til det. Det er deres suverænitet, og det skal være samarbejdsaftaler, men det kommer ikke fra den ene dag til den anden.

Hvor realistisk er det, at der kommer nogen?

– Jeg tror da på, det godt kan lade sig gøre. Men ja, det er op ad bakke.

Men de her initiativer blev jo slået op på, at nu skulle der gøres noget, og her et år efter er der ikke rigtig sket noget – hvordan synes du, det går?

– Jeg ville da ønske, det gik endnu bedre. Men der er ikke nogen tvivl om, at de problemer, vi har haft, er meget alvorlige, og det tager tid at bygge det hele op igen, siger Louise Schack Elholm og tilføjer, at regeringen har investeret ”massivt” i skattevæsnet.

S erkender medansvar

Socialdemokratiet havde regeringsmagten fra 2011 til 2015, hvor SU-gælden også steg markant. Uddannelsesordfører Mette Reissmann erkender da også et medansvar.

– Det har vi, og det påtager vi os også gerne, men nu er det bare ikke os, der har serveretten, siger Mette Reissmann.

Men hvorfor gjorde I ikke mere, dengang I havde serveretten?

– Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Jeg synes også, det er kritisabelt. Det her burde jo have været strammet op for lang tid siden. Der er mange forskellige politiske partier, der har et ansvar her, slutter hun.

Både Socialdemokratiet og SF vil nu kalde skatteminister Karsten Lauritzen i samråd om sagen.



Source link

قالب وردپرس

Continue Reading

Politik

Opfordrer skoler til færre karakterer – og det skal udbredes til hele landet, mener flere partier

Published

on

By



16x9
I Københavns Kommune opfordrer et flertal af politikerne folkeskolerne til færre karakterer og mere feedback. På Christiansborg ser mange partier gerne, at det spreder sig. Foto: Andreas Beck / B.T/BM/Scanpix

SF og Alternativet mener, at karakterer stresser eleverne. Dansk Folkeparti kalder det noget pjat og vil have flere karakterer i folkeskolen.

Det er en god idé, når et flertal af politikerne i København opfordrer kommunens folkeskoler til at skrue ned for karaktererne til de ældste elever.

Sådan lyder det fra flere partier på Christiansborg, hvor nogle også er klar til at gå skridtet videre og helt afskaffe karaktererne.

Vi ser en del unge – især pigerne – som går enormt meget op i at få den rigtige karakter


Carolina Magdalena Maier, Alternativet

Et af dem er SF.

– Det store fokus på karakterer presser de unge. De tænker hele tiden på, hvornår de får næste karakter, og hvis den ikke er høj nok, påvirker det deres humør, siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, til TV 2.

Frygter stressede piger

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af de røde partier ønsker, at eleverne i 8. til 10. klasse fremover ikke skal have karakter for eksempelvis en dansk stil, men kun i de obligatoriske fag.

Obligatoriske karakterer i folkeskolen

8. og 9. klasse skal have karakterer i:

  • Standpunktskarakterer to gange om året i prøveforberedende fag samt ved projektopgaven.
  • De tre test i 8. klasse.
  • Folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Kilde: Berlingske og Københavns Kommune.

De peger på en undersøgelse, der viser, at børn og unge mistrives psykisk, og ifølge flertallet i København skyldes det blandt andet et for stort fokus på karakterer. De vil i stedet skrue op for feedback, trivselssamtaler og forløb om antimobning, skriver Berlingske.

Det er ikke karakterene, der stresser dem


Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Som reglerne er i dag, kan skolerne selv vælge at droppe de ikke-obligatoriske karakterer, men på Christiansborg er Enhedslisten og Alternativet ligesom SF klar til et nationalt forbud.

– Vi ser en del unge – især pigerne – som går enormt meget op i at få den rigtige karakter og svare rigtigt på alt. Der er ikke nogen grund til at starte karakterræset, før det er nødvendigt, og det, mener vi, først er i gymnasiet, siger Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalena Maier, til TV 2.

Forsker tvivler på sammenhæng

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College, mener, det er godt at sætte fokus på, om karakterer fylder for meget. Men ifølge ham er karakterer en vigtig del af skolegangen for at følge elevens udvikling.

– Spørgsmålet er, om det er karakterer, der stresser pigerne, eller om det er noget mere overordnet. Altså en kultur, der generelt set er med unge mennesker, der vil præstere på alle livets parametre – herunder også karakterer, siger Andreas Rasch-Christensen til TV 2.

– Så måske er der behov for i langt større udstrækning at sætte fokus på dét tema uden udelukkende at have fokus på karakterer, tilføjer han.

Christiansborg skal ikke blande sig

Selvom flere partier vil forbyde karakterer i folkeskolen, er der ikke noget flertal på Christiansborg. Heller ikke ved eventuelt rødt flertal efter næste folketingsvalg.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Anette Lind, ser gerne, at flere kommuner bruger muligheden for at skrue ned for karaktererne, men mener ikke, at politikerne på Christiansborg skal blande sig.

”Fint nok” i Jylland kan være ”skide godt” i København


Anni Matthiesen, Venstre

– Der er meget forskel på skolerne. København har nogle bestemte typer af elever og udfordringer, men andre steder trives de fint med karakterer. Karakterer er ikke af det onde, og vi skal have en blanding af karakterer og evaluering, siger hun til TV 2.

Radikale Venstres skoleordfører, Marianne Jelved, vil heller ikke lave ny lovgivning. Hun håber dog, at flere skoler vil gøre, som flertallet i København ønsker.

– Uanset alder får elever mere ud af en dialog med underviseren end at få en karakter. Det kræver selvfølgelig mere tid, men det er en prioritering. Eleverne kan eksempelvis godt nøjes med at læse syv bøger på et skoleår frem for ni for i stedet at have mere tid til feedback, siger hun.

DF vil have flere karakterer

I den borgerlige lejr er der ingen partier, der vil afskaffe karaktererne.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, de er vigtige. Og hvis der kun er feedback med ord, bliver det meget svært at sammenligne elevernes niveau på tværs af landet, siger hun.

– Lærerne udtrykker sig forskelligt alt efter landsdel, og ”fint nok” i Jylland kan være ”skide godt” i København. Det gør sammenligning mere besværlig. Karakterer er langt mere objektive, lyder det.

Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, forstår ikke, hvad de københavnske politikere har gang i. Han vil have flere karakterer i folkeskolen

– Hvis eleverne er stressede skyldes det iPhone og sociale medier, det er ikke karaktererne, der stresser dem, siger han og fortsætter:

– Det her er noget pjat og en ideologisk kamp fra de røde. De vil hellere snakke sig igennem det hele, men det bliver mindre objektivt og faktaorienteret. Det bliver en tilfældig skole, og det skal vi ikke have.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Det har ikke været muligt, men hun har tidligere tidligt været klar fortaler for karakterer.

I slutningen af januar ændrede et flertal bestående af alle Folketingens partiet pånær Enhedslisten og Alternativet folkeskolereformen fra 2014. Her kan du se ændringerne.



Source link

قالب وردپرس

Continue Reading
Weird19 mins ago

These Weird But Wonderful Gifts Will Definitely Spice Up Valentine’s Day

Weird45 mins ago

Man Clings To Hood Of SUV In High-Speed Road-Rage Incident

Weird1 hour ago

Woman Reunited With Message In A Bottle She Tossed Into The Sea Years Ago

Weird2 hours ago

Cops Rescue Toddler Who Got Stuck In His Own Toy

Nöje2 hours ago

“Paddington” blir animerad serie – HD

Weird2 hours ago

Watch: House crushed by huge tree in California

Nöje2 hours ago

Oscarsgalan – nu med foto, klipp och smink

Weird3 hours ago

Never, Ever Forget Your Helmet: Cyclist’s Horrific Deer Crash Caught On Camera

Nyheter3 hours ago

Lista: Så stor är skillnaden mellan rik och fattig i din kommun

Weird3 hours ago

Watch: Dog rescued from hole in side of owner’s house

Nöje3 hours ago

Hes jojk och teknikproblem på genrepet

Nyheter3 hours ago

Äganderätten attackeras av staten på flera fronter

Weird3 hours ago

United Airlines Ejects Fat-Shaming Passenger From Flight

Nature4 hours ago

Rats, public defecation and open drug use: Our major Western cities are becoming uninhabitable hellholes

Nyheter4 hours ago

Oscar Properties vinstvarnar

Nöje4 hours ago

Flamencofenomenet Svärd är “Årets kompositör”

Weird4 hours ago

Watch: Florida deputy escorts escaped goats home

Nyheter4 hours ago

Sparekonomerna oroade: ”Vi vet inte vart de stannar”

Nature4 hours ago

The two types of preppers and what each one can teach you about survival – NaturalNews.com

Weird4 hours ago

Would-Be Bank Robber Rips Up Note After Getting Cold Feet

Nature3 months ago

See trailer 2 here, and prepare to be shocked – NaturalNews.com

Sexy3 months ago

Dominican Republic: 5 Reasons to take an erotic marriage vacation

Nature3 months ago

11 of the most effective natural painkillers – NaturalNews.com

Nyheter3 months ago

Starka protester under rättegång om tvångsgifte

Nyheter2 months ago

Man knivskuren i Annelund | Alingsås Tidning

Nöje2 months ago

Lars Bygdén åker på turné

Nöje3 months ago

Malin Åkerman har gift sig med Donnelly

Politik1 month ago

Læs hele statsministerens nytårstale 2019

Nöje4 months ago

Post Malone gör långfilmsdebut – HD

Weird2 months ago

Watch: Gator spotted in swamp in Kentucky

Nöje2 months ago

Ger ut bok om busspionjär

Nyheter2 months ago

Marcus Leifby: Är SVT:s NHL-sändningar en satsning eller ett straff?

Krönikörer4 months ago

Migrantkaravan gör Trump rasande | Alingsås Tidning

Nöje1 month ago

Stig Larsson har fått Akademiens stipendium

Politik2 months ago

Bausback: Islamkonferenz wichtiges Forum | Die Tagespost

Nyheter4 months ago

Petade SHB-chefen Martin Nossman fick lönelyft på dryg miljon – efter kränkningarna

Nature3 months ago

Coming indictment of Hillary Clinton will lead to U.S. riots; Ukraine to declare martial law; Venezuela infrastructure in collapse – NaturalNews.com

Nature3 months ago

The Fitness Marshall takes Brighteon.com by storm, unleashing “Dance Workout” videos that are a must-see – NaturalNews.com

Nöje1 month ago

Kanye West nekades jättekupol – hoppade av

Nöje1 month ago

Miljoner i skadestånd till dinosauriemuseum

Chat

Trending